Kære alle,
Har lige et par småting omkring bloggen, som jeg gerne vil afklare.
Først ang. den omdiskuterede læs mere-funktion. Læs mere-funktionen er kommet for at blive. Det er et valg jeg har taget og et valg jeg personligt er rigtig glad for – Det håber jeg I vil respektere, altså at jeg har taget et valg og at jeg er glad for det. Man taler ofte om, at vi bloggere, skal respektere vores læsere og deres meningers betydning og det føler jeg at jeg har gjort i bloggens 3 års levetid, så jeg håber selvfølgelig også at det går den anden vej rundt.
Hvorfor har jeg så valgt at beholde læs mere-funktionen? Jamen det har jeg, fordi jeg længe har ønsket mig en “forside” – et hurtigt overblik over mine blogindlæg for de sidste dage, uden at skulle scrolle ned igennem en million billeder. Mine indlæg er ret billedtunge og jeg synes at det giver et rodet look uden. Derudover ville jeg gerne have jer, til at være mere aktive på bloggen og her er læs mere funktionen et af tiltagene, der kan hjælpe med at at øge jeres aktivitet. Andre blogs er begyndt at lave billedserier med fine små tumbnailbilleder man skal trykke på – en rigtig cool løsning IMO. Det er præcis samme tankegang og det kunne i og for sig, også have været tiltaget. Det er klart at sidevisningerne på en blog, ved disse tiltag stiger. Sidevisninger er dog ikke et problem for mig, jeg har også fine tal uden læs mere-funktionen. Så, alt i alt, læs mere er kommet for at blive og jeg har ingen aktuelle planer om at ændre det. Jeg er klar over, at det er et stort irritationsmoment for nogen, men jeg er også bevidst om, at jeg ikke kan gøre alle 110% glade og tilfredse i forbindelse med bloggen. Jeg håber meget på jeres forståelse.
I samme ombæring føler jeg mig tvunget til at offentliggøre et sæt regler, som jeg fra nu af, i øvrigt, meget slavisk, vil følge ved kommentarmoderation. Jeg håber sådan at det vil gøre fierceogfattig.dk til et sjovere sted at være, både for mig selv og for jer helt almindelige rare mennesker, som bare gerne vil læse min blog i fred og ro uden drama.
Det er min erfaring, at jeg i de perioder, hvor jeg er meget hård med moderationen, virkelig har en god blog, som oven i købet er et skønt sted at være. Jeg er glad og I er glade! Det er da det det handler om! :) Det er meget tydeligt at når jeg udgiver det meste og lader alle sige lige hvad de vil – pludselig fanger mig selv i at have en blog, som jeg er oprigtigt ked af at tjekke kommentarer på – de svinske, nedladende og sure kommentarer sidder løst hos rigtig mange. Min grundholdning er faktisk, at man skal have lov til at sige hvad man vil, HVIS man kan administrere den “frihed” sådan noget indebærer. Frihed under ansvar. Det kan jeg dog konkludere at der er en del, der ikke kan finde ud af og tro mig, jeg har ikke engang udgivet de værste kommentarer jeg har modtaget den sidste tid, dem sletter jeg altid og har altid gjort det.
Det ironiske er, at man, kan bladre tilbage i arkiverne og finde indlæg, hvor jeg siger præcis det samme om kommentarmoderation og god netskik, men trust me, denne gang er det anderledes. Min blog er nu kommerciel (kommerciel = annoncer) og jeg står 110% til ansvar for alt, der bliver skrevet her og i kommentarfelterne. Jeg kan efterhånden ikke længere stå inde for en del af de kommentarer, jeg modtager og hidtil har udgivet.
Så her er de nye retningslinjer for kommentarer på fierceogfattig.dk:
1) Det er ikke muligt at kommentere anonymt. Man skal lægge en mailadresse (som det kun er mig, der kan se). Jeg står frem og deler mine oplysninger, hvorfor skulle du så ikke?
1.2) Det er selvfølgelig muligt, at skrive en fake mail, men ofte skriver folk jo fra falske mails ved tilsvininger og i disse tilfælde vil jeg så henvise til punkt 2.
2) Sviner du mig eller andre til, er din kommentar nedladende eller er du sur og “skal bare ud med det” bliver din kommentar slettet.
3) Er jeg i tvivl om, en kommentar skal udgives, da jeg ofte modtager kommentarer, med både negative og positive undertoner på samme tid, vil jeg give den videre til min kæreste (som er meget hård mht. kommentarmoderation og ikke finder sig i noget som helst. En rigtig mand! Haha) og lade ham 100% bestemme om det er noget jeg skal udgive her.
4) Jeg vil begynde at holde styr på IP-adresser på de rigtige grove kommentarer. Man kan i øvrigt ved en simpel googlesøgning komme rigtig langt i forhold til oplysninger på en simpel IP-adresse.
De her retningslinjer vil man kunne finde som en fane i toppen af bloggen as we speak og jeg vil fra nu af henvise til dem.
Øv, at man skal så langt ud efterhånden? Men negativiteten og ubehagelighederne er ved at tage overhånd, jeg føler at jeg er inde i en dårlig cirkel mht. kommentarer og det gør mig meget ked af det. Min blog skal være et rart sted at være for alle parter.
Til slut vil jeg sige at jeg elsker at blogge og sætter stor pris på de fine og rare kommentarer jeg modtager. Flertallet af jer herinde skal have ros for at skrive gode konstruktive kommentarer og være mega rare, når I har chancen. Det allerbedste er, at flertallet af jer, er rigtig gode til at give mig noget at tænke over på en positiv måde. Det er vist definitionen på konstruktiv kritik og det er vigtigt for mig at der stadig kan være plads til det.
Nu håber jeg at vi sammen kan se fremad og se på alt det gode, som denne blog har bragt med sig. Jeg glæder mig til at se mod fremtiden, som forhåbentlig vil bringe mange lykkelige tider med sig både her på bloggen, men også for mig personligt.. ;)





Er egentlig ligeglad med den funktion, så at den er kommet for at blive genere mig ikke :P Og synes det er en god ide med sådan et regelsæt. Det har mange andre sider med mange brugere, så hvorfor ikke din også :D
HØRT! jeg udgiver ikke længere nogle grimme eller nedladende kommetarer.. Gider ikke finde mig i at blive svinet til, når folk bare kan scrolle videre hvis det ikke passer dem at se mig og høre på mig :-)
-Katja
You’ve said it, girl!
Har fulgt din blog en hel del tid, og har også godt set “de sure opstød”. Jeg har fuld forståelse for din beslutning og håber, at du fortsat vil blogge som du hidtil har gjort (hvilket du jo egentlig også siger i ovenstående indlæg).
Thumbs up for you!
Hvis det her indlæg havde haft en “like” knap, så havde jeg trykket på den! :)
Der er da en like-knap! ;) Men forstår hvad du mener.. Hehe.
Den der “læse mere” ting, den er altså ikke slem, og man behøver da ikke at hænge sig i det :-D
Og fedt, at du laver nogle regler og skikke omkring det her blogging og kommentarer, det er mega fedt :-D
Forstår 100% at du vil være mere hård med moderationen. Der har været nogle kommentarer som virkeligt har pisset mig af, fordi folk bare er så respektløse, det spreder dårlig stemning og det må være rigtigt hårdt for dig – du er jo en privatperson, der har valgt at dele dit liv med fremmede, hvilket giver andre mulighed for at lægge både gode og dårlige kommentarer.
Synes særligt der er én der har ødelagt stemningen i kommentarfeltet, og måske ved du hvem jeg mener.
Jeg er personligt glad for tiltaget, og når du har lavet et regelsæt er der rene linjer – god idé.
Håber at det fungerer :)
- Sarah.
Det er sgu i orden!
Kia, jeg synes, det er 100% i orden, at du laver de retningslinjer, selvom det selvfølgelig er vildt ærgerligt, at det er nødvendigt :(
Jeg elsker din blog, og du er klart en af mine yndlinge i blogverdenen :) Jeg ville ønske, jeg kunne skrive noget, som kunne opveje alle de dumme kommentarer du har fået indtil nu, og som kommer fremover (selvom de jo helst ikke skulle komme..).
Det er utroligt, at der er nogle, der har behov for at svine til og være onde, og at sådan noget er en fast del af blogverdenen – helt ærligt, hvad sker der også for det?!
Du er en super smuk pige, og jeg har KUN gode indtryk af dig gennem bloggen (som er det eneste sted, jeg har ‘mødt’ dig ;)).
Keep up the good work! :D
/Anna
BTW, så er læs mere-funktionen helt cool med mig ;) Og hvor er det et sødt billede :D
/Anna
Er der virkelig nogle som sviner dig til eller er sådan overdrevet negative? Det er da slet ikke til at forstå.. Øv af dem! Sørgeligt at man skal opleve sådan noget ja.. Forstår godt, at du sætter nogle retningslinjer op! Thumbs up herfra..
Hej Nicole,
Ja, det er der. Du kan se det i kommentarfelterne for de sidste måneder. Det er ret strengt efterhånden. Har også modtaget nogle rigtig grove – Dem har jeg dog slettet.
Ved du hvad Kia, jeg synes fandme det er fair!
Der er jo også en grund til at vi lever i et samfund fuld af regler, det er fordi det er nødvendigt når flere mennesker omgås hinanden, såvel på skrift og nettet, som i det virkelige liv. Så jeg synes ikke du skal se det som en dårlig ting at du må stille “regler” op.
Respekt for det!
PISSE FEDT KIA :D hvor har jeg bare meget respekt for det der. Synes det er rigtig godt gjort – der skal være plads til konstruktiv kritik på en blog, men alle de der latterlige, nedgørende, hadefulde kommentarer hører slet ikke til på en blog. Respekt for dig, håber mange andre bloggere vælger at gøre det samme som dig, så de anonyme haters ikke har mulighed for at være sådan.
Thumps up Kia!
Jeg var slet ikke klar over, at du fik mange negative bemærkninger,
men jeg plejer også mest bare at læse bloggen og ikke kommentarene.
MEN nu bevæger jeg mig herned i kommentarfeltet for lige at give dig
en positiv kommentar med på vejen (som jeg har indtryk af at du heldigvis også får mange af).
Jeg synes nemlig du skriver super godt og spændende! Bliv ved med det.
Hvor er du dejlig Kia!
Jeg har intet problem med din “læs mere funktion”. Jeg bliver ikke irriteret af den på nogen måde.
Jeg kan udmærket godt forstå, at du vil lave retningslinjer for kommentarer. Det er sgu aldrig fedt at få ubehagelig kommentarer og det hører slet ikke hjemme nogen steder.
Til sidst vil jeg sige at du er sgu en sej blogger og blev ved med at blogge, du må aldrig holde op! :-) Hehe.
Lige en ting mere, kunne du ikke snart tænke dig og lave en videoblog? :-)
Jo, selvfølgelig med videobloggen. Hvad vil du se?
Hej Kia.
Jeg synes det er helt okay at du udsender nogle generelle retningslinjer; Bare rigtig synd for dig at det overhovedet er nødvendigt. Det burde jo vær et non-issue.
Jeg vil fortsat følge med her, og håber at de der har problemer med at opføre sig ordentligt, vil begynde at forstå, at det man skriver på nettet ikke for så vidt er anderledes end det man siger til andre mennesker i ens dagligdag.
Mvh
Og respekt for det. Jeg skriver personligt aldrig noget, hvis jeg ikke har noget pænt at sige.
word :)
jeg holder meget af din blog og har gjort det altid .. fandt det også i starten irriterende med “læs mere”-knappen, men vi er nu blevet gode venner og jeg ser fordelene i at den findes :) jeg synes bare, at du skal fortsætte dit gode arbejde med bloggen :) og de maaaaange gode billeder :)
Hej Kia!
Jeg må sige at jeg syntes at det er rigtig fint med dit nye tiltag! For som du selv skriver, hvorfor skal du dele dine oplysninger, hvis vi læsere ikke er villige til at dele vores oplysninger med dig? Jeg har meget svært ved at forstå hvordan nogle folk kan være så modbydelige i deres kommentarer og det må i bund og grund bunde i folks dårlige selvværd. Jeg har en stor respekt for jer bloggere, i og med at i uddeler så meget af jeres liv og derfor kunne jeg ALDRIG drømme om at komme med spydige og nedværdigende kommentarer. De folk (eller læsere, ironisk nok) som gør dette burde skamme sig.
Tak for en god blog! God vind fremover :-)
Kh. N
“synes godt om”!
Hej Kia.
Da jeg kommenterede på dit indlæg i går, var det ikke meningen, at det skulle såre dig eller gøre stemningen dårlig. Jeg skal heller ikke kunne udtale mig om, om det rent faktisk sårede dig, men stemningen blev tydeligvis dårlig. Det er jeg oprigtigt ked af.
Grunden til, at jeg kommenterede på den måde, var, at jeg blev irriteret over din “spam”, hvor du bad om stemmer, og derfor overvejede jeg faktisk helt seriøst at afmelde mig som fast læser fra din – ellers meget fine og inspirerende – blog. Jeg ville sgu sikkert have gjort det samme med at spamme mine læsere, hvis det var mig, for selvfølgelig ville det være rart at vinde den konkurrence, men jeg ville altså også frygte, at folk ville blive irriterede over det. Det var dét, jeg ville lade dig vide med min kommentar; at jeg var irriteret. At det så blev skrevet på en måske lidt hård måde, ja, det beklager jeg.
Jeg synes, at det er et fint tiltag med dit regelsæt. Hater-kommentarer (gik min kommentar ind under den kategori også?) er ikke rare, og det er DIN blog, og hvis du så havde lyst til at spamme os med Hansi Hinterseer-musik, skulle du da have lov til det (men i så fald ville jeg altså ikke læse med mere…).
Jeg er desuden ret vild med “læs mere…”-funktionen, for som du siger, giver den et meget bedre overblik over bloggen.
Hav en rigtig god aften.
Hilsen Kristiane.
Hej Kristiane.
Nej, din kommentar blev ikke opfattet som en hater-kommentar at all. Indrømmet, den irriterede mig lidt. Nogle gange føler jeg at jeg giver rigtig meget og når jeg så beder om lidt konkret igen, så er der altid et par stykker (heriblandt dig i dette tilfælde) der er meget sådan.. hvad skal man sige.. utålmodige? Utaknemmelige? Sådan opfattede jeg det. Man skal huske at man måske på skrift kan blive misforstået og hvis jeg skal være ærlig, så synes jeg måske godt du kunne have formuleret din kommentar der lidt bedre – Som du f.eks gør nu. Men det siger du jo også selv, så der er ikke noget der.. :)
Respekt for at du står ved det og kommenterer med navn, mail og blog – Sådan noget har jeg respekt for.
Hav det rigtig dejligt,
Kia.
Hvor er det et godi indlæg Kia, kunne ikke være mere enig, og hvor er det dog en sød kæreste som gider give den hjælpende hånd med!
Og tak for en god blog
Han er så fantastisk, ham der min kæreste. Manden i mit liv! <3
Jeg kan godt lide “læs mere funktionen” og jeg synes det er helt i orden med dine retningslinjer! Og så glæder jeg mig afsindigt meget til at se dig blive rødhåret. (:
Hej Anna,
Projekt “rød håret” er sat på standby lige nu. Vil rigtig gerne, men vi går en rigtig lækker sommer i møde og mit hår plejer at tage virkelig godt/dårligt? imod og lysne det helt vildt. Som det ser ud nu, så giver jeg det lige en måned i hvertfald, inden jeg gør noget..
Personligt synes jeg, at det er superfedt, at du skriver dette indlæg – det er bare rigtig ærgerligt at det er nødvendigt.
I starten var jeg også lidt småirriteret over læs-mere-funktionen, men så indså jeg hvor lidt det egentlig kræver af mig, så hvorfor overhovedet være irriteret?
Jeg håber at folk tager det til sig – og de indser at de både spilder din og deres egen tid og energi på at være unødvendigt negative.
Men fortsæt endelig i samme stil – jeg tjekker din blog dagligt og bliver glad hver eneste gang :)
sejt at du tager troldene ved hornene (bogstaveligt talt!) Dårlig opførsel på internettet er bare noget gøgemøg!
Hvor er du sej kia! Respekterer virkelig mennesker som står ved deres holdninger. Jeg er til tider blevet lidt irriteret over nogle af de ting du har skrevet – men hvis jeg intet konstruktivt har at sige så kommenterer jeg ganske enkelt ikke, for det kan du ikke bruge til en skid. Og det kan jeg egentlig heller ikke. Vi er alle mennesker som kommer forskellige steder fra og derfor også mennesker med forskellige holdninger og tilgange til tingene. Hvis vi ikke kan respektere dette så bliver der lyn hurtigt skabt en dårlig stemning som ingen kan drage nytte af.
DERFOR støtter jeg dig hundrede procent i dette initiativ, Dog som du selv siger sørgeligt det er nødvendig.
Tak for en super fin blog. Keep up the good work
//trine
Åh Kia! Hvor skal jeg dog starte?
Jeg beundrer dig for at tage ansvar, for som du skriver, er det din blog og dit ansvar. Internettet er blevet et grimt sted, og overalt slipper folks grovheder ud. Det er sørgeligt, men nødvendigt med regler. Så jeg vil gerne sige tak! Tak for at du (og Hr. Rigtig Mand) skåner os fra nedladende og svinske kommentarer. Som faste læsere ønsker vi jo også at bloggen fortsætter, og det kræver selvfølgelig, at du er glad og tilfreds med bloggen! :D
Jeg glæder mig til en masse indlæg og inspiration fra fierceogfattig.dk i fremtiden :)
- Christina.
http://blogmebutterly.blogspot.com
Skide godt Kia! :)
I starten var jeg ikke helt begejstret for læs mere funktionen, men der gik kun et par dage før, at jeg have vænnet mig til den. Desuden skulle en lille knap ikke ødelægge min fornøjelse af, at kunne læse din skønne blog. Jeg må også indrømme, at jeg faktisk er blevet meget begejstret for det (på din blog i hvert fald!) – for ja, forsiden bliver dejlig overskuelig, og de små bidder af tekst, får mig til at ville læse mere! :)
Med henhold til dine retningslinjer forstår jeg dig virkelig godt! Jeg synes ofte, jeg kan se du får nogle ret svinske kommentarer – og så udgiver du ikke engang de værste (hvilket er helt forståeligt). Det kan da heller ikke passe, at man behøver at skrive sådanne kommentarer – hvis man ikke har noget godt at sige, eller har (god) konstruktiv kritik, kan man så ikke bare lade være med at skrive? Jeg synes i hvert fald, at folk burde holde det for sig selv – specielt når der for det meste ikke, er hold i det.
En lille kommentar til sidst: Hvor er det et fedt og naturligt billede! :D
Med hensyn til* selvfølgelig – synes også det lød lidt dumt :b
Det er rigtigt sørgeligt at du skal gå så langt for at dette “forum” kan være et godt sted at være. Jeg er godt nok ikke en meget fast læser men jeg stopper i hvertfald forbi en gang om ugen, men derfor gør det mig stadig ondt at folk åbenbart bliver mere hårdføre i deres ord valgt når man kan gemme sig bag en computer. Jeg ønsker alt mulig held og lykke med at de hårde kommentar svinder. Til sidst vil jeg sige at du har en fin blog (også selv om læs mere er lidt træls, men jeg har vend mig til det).
Keep up the good work!
You and I life
Rigtig god idé med disse retningslinjer, og masser af respekt for din evne til at udforme nogle, der er realistiske, aktuelle og væsentlige.
Ligesom dig synes jeg dog, at det er en rigtig stor skam, at man er nødt til, at administrere nogle personers (til tider negative) ytringsfrihed! Men dette er der ikke noget at gøre ved – der vil nok altid være mennesker, der er mere eller mindre onde i sulet. Bloggen skal jo også være et rart sted at være, og det er den ikke med modbydelige og nedladende kommentarer.
Summasumarum: You have my seal of approval!
(Jeg undskylder tastefejl!)
http://www.denknitrenjegkender.blogspot.com
Syntes det er helt fair, at du bestemmer hvilke kommentarer der skal udgives – det er jo netop ikke meningen, at du skal have det træls med at tjekke dine kommentarer her på bloggen! Det skulle jo gerne være fedt at blogge :)
Og at man skal give sig til kende, er også helt okay – hvis man har noget at sige, kan man lige så godt lægge ansigt til ens kommentar og stå ved den! :)
Håber du med tiden undslipper de grove kommentarer :)
/Julie
Jeg synes, det er rigtig ærgerligt, at der nu begynder at komme regler – ikke en kritik af dig, for jeg forstår dig fuldt. Men vi er alle voksne mennesker. Burde vi – læsere og bloggere – ikke kunne tale pænt til hinanden, og behandle hinanden med respekt uden et regelsæt? Jeg er sgu lidt pinlig berørt, over de opførelser der finder sted nogle gange. Håber at vi alle nu har fået noget at tænke over.
Og flot, at du bliver ved med at skrive trods alt! :)
Øv, hvor er det dog trist, at det står sådan til ude i blogland. Mit lille naive sind har slet ikke opfattet, at der foregår så meget had og vrede blandt bloggere. Hvor er det ærgerligt!
Jeg kan sagtens forstå dine tiltag med hensyn til de nye regler. Det ligner da ikke noget, at man ikke kan have det godt med sin blog.
Min holdning er, at hvis man ikke kan lide indholdet, kan man bare lade være med, at læse med. Jeg er vildt skuffet over, at finde ud af, at bloggere/læsere ikke taler pænt til hinanden og ikke kan acceptere hinanden. For guds skyld, det er jo alt sammen for fornøjelsens skyld. Og hvis det ikke er en fornøjelse længere, så ødelægger det jo bloggen. Øv, igen!
Jeg håber disse tiltag vil gøre det sjovere for dig at blogge :) Du har en skøn blog, som jeg elsker at følge med.
Jeg synes da det lyder helt fair! Det er da din blog, så må det da også være dig, der bestemmer :P Jeg synes det er en god ting, at få de der rigtig grimme kommentarer væk – de giver sådan en dårlig stemning, synes jeg ..
Hej :)
Overordnet har jeg absolut intet imod dine forholdsregler, men punkt nummer 1 kan jeg ikke blive klog på.
At du har valgt at dele dit liv med os, betyder vel ikke, at jeg som privatperson skal give min email?
Jeg har bestemt ikke i tankerne, at skrive negative kommentarer – tværtimod! Men jeg giver ikke min email adresse til “fremmede”.
Og selvom det kun er dig, der kan se den, synes jeg det er et problem, at jeg skal komme med oplysninger for at kunne skrive en venlig kommentar.
Kort og godt så ser jeg ingen grund til, at JEG skal give min mail, fordi DU har en blog.
Trist udvikling, men fortsæt det gode arbejde ::)!
tænkte lige det samme :) kan godt se hvad hun mener, men det kan ikke helt sættes op på den måde :)
Hej Slot og Julia,
Igen, det er et valg jeg har taget her på min blog – Det forholder sig helt sikkert anderledes andre steder, men jeg har taget en beslutning om, at vil man “lege med” herinde, så skal man stå ved den man er.
I mine øjne så er det en nødvendighed her. Synes nu heller ikke at det der internettet er så farligt igen, heller.. :)
Godt sagt!
Jeg har længe været smugkigger på din blog, men følte lige, at jeg i dette tilfælde måtte give min støtte til kende. Jeg har absolut ingenting imod din ‘læs mere’ funktion. Hvis folk virkelig ikke gider at bruge det halvandet sekund længere på at klikke – så er de sgu dovne. Og mht. til annoncer osv., så er det altså ikke noget, der generer mig. Hvis det er det, der skal til for at holde bloggen kørende, eller give dig incitament til at blive ved med at blogge, så har læserne altså bare at acceptere det og scrolle videre. Det er din blog, og det er din tid.
Til alle jer “haters”: hvis I virkelig er så trætte af det, hvorfor bliver I så ved med at komme tilbage? Så giv da Kia (og jer selv) et break, det andet er alt for energikrævende for os alle sammen.
Kia – dejlig blog. Det er min yndlings. Fortsæt venligst det gode arbejde, og hav ellers en skøn sommer.
/Emilie
Jeg tror det spiller ind at man giver dem plads – Giver man plads til had og negativitet, vil der altid sidde nogle derude og prøve mig af og se om de kan få mig til at reagere negativt og sætte mig i et dårligt lys. Det er min egen lille teori.. ;)
Så de her regler er også så meget for min egen skyld, sådan image-mæssigt, kan ikke længere garantere for, at jeg altid vil reagere lige “large” overfor de her kommentarer, det føler jeg at jeg har gjort hidtil.
:)
Hej Kia,
Jeg synes, du er skide sej, for at sige det lige ud! Jeg kan rigtig godt lide, at du ikke finder dig i de onde kommentarer, men rent faktisk prøver at gøre noget ved dem. Det har jeg meget stor respekt for!
Når det så er sagt, så er det godt nok sørgeligt, at man bliver nødt til at lave sådanne regler – jeg kan ikke forstå, at folk ikke kan holde en ordentlig tone i kommentarfeltet. Hvis de mødte dig(eller andre bloggere) i virkeligheden, så ville 99 ud af 100 ikke turde sige det, de siger i kommentarfeltet, det er jeg ret overbevist om!
Selvfølgelig skal man kunne sige sin mening, og det er vel også meget rart for dig, at du kan se, hvad dine læsere kan lide og, hvad de ikke kan lide. Men man skal for jävlan da holde en pæn tone, det er sgu det mindste man kan gøre, når man læser med på en blog, hvor der bliver lagt meget arbejde i.
Så, sig din mening, hvis den er konstruktiv, og hold det i en pæn tone. Det burde være en sætning alle mennesker har i baghovedet!
Du er fårking cool!
Kh Lise
P.s. jeg kom vidst til at bande lige lovligt meget, men det gør jeg nemt, hvis jeg synes noget er frustrerende. Sorry :-)
Kære Kia
Hvor tager jeg bare hatten af for dit mod og din ærlighed. Det her er din blog, og det vigtigste af alt er jo derfor også at du har det godt med at “være” her.
Derfor super sejt at du har sat foden i jorden, selvom baggrunden for at du har måtte det gøre det ikke så særligt super sej:(
Hermed et skulderklap til en blogger med ben i næsen.
Frk.N
Jeg forstår udmærket din frustration Kia!
Man kan selvfølgelig altid undre sig over, hvor nogle læsere ikke kan holde en ordenlig tone! Udover det, så kan jeg ikke lade vær med at tænke på at det faktisk er en “service” du tilbyder os læsere, du bruger (går jeg ud fra) oseaner af tid og energi i hverdagen på at skrive denne blog, så derfor burde “de beskidte læsere” bare være taknemmelig for at bloggen overhovedet eksisterer, for det er sku da hårdt arbejde! Jeg er selv ikke blogger, men jeg er en person der er for doven til at skrive dagbog! ;)
Jeg kan ikke sige andet end, at jeg nyder din blog og læser med hverdag, også inde på facebook!
Du får thumbs up herfra, Kia, og til sidst så syntes jeg det er fornuftige tiltag du kommer med, ærgerligt at det er nødvendigt, men så har du til hver en tid situationen under kontrol!
Det lyder som nogle helt fair tiltag! Når det kun er dig, der har adgang til den har jeg slet ikke noget imod at lægge min e-mail ved. Jeg tør godt stå ved det jeg siger. Og hvis folk ikke kan styre deres mug og sure opstød, så må der retningslinjer til. Det finder man så mange andre steder, så det kan der selvfølgeligt også være her.
Jeg var ret negativ overfor læs-videre knappen, men det med, at der kan klikkes videre bagud både for oven og for neden synes jeg hjalp en del. Så er det jo heller ikke værre :)
Og lige til sidst: elsker billedet!
Hej Annette,
Det er jeg glad for at høre – Jeg har lavet flere tiltag, der skal gøre brugervenligheden høj her på fierceogfattig.dk, trods læs mere. Det er jo bl.a. piletasterne øverst og nederst. Synes selv det er en god løsning.
Det er helt fint du viser, at det er DIN blog og DINE regler :-)
MEN, du kan stadigvæk ikke løse problemet angående mailadresser. Man kan nemt lave en 10minute mail, som vil blive accepteret af dit blogsystemet som “rigtig”, hvilket gør folk stadig kan kommentere. – Just so you know.
Jeg synes din blog er fin, men jeg må dog indrømme jeg læser færre indlæg efter læs mere knappen er kommet på. ;)
Hej Nina,
Det er jeg helt og aldeles klar over – Men det gør mig egentlig ikke noget at folk gør det:
1) Så viser det at de har gjort en indsats for at sige noget her.
2) Hvis folk er søde/rare/konstruktive med en falsk mail, så er jeg i princippet ligeglad.. :)
Hej Kia.
Jeg synes det helt fair, og en god idé at opstille nogle retningslinier. Utroligt at folk kan få sig selv til at svine dig og bloggen til. Det fatter jeg jo ikke. Jeg kan rigtig godt lide din blog!
For noget tid siden lavede du en spørgerunde, og jeg tænkte på om du har svaret på de spørgsmål i et indlæg? Jeg har ikke set det, men ville lige høre om jeg måske har overset det?
God vind fremover!
Hej MMM,
Nej, det er ikke dig, der har overset det. Men spørgerunden gik mest op i en diskussion omkring læs mere- funktionen og jeg ville derfor lige lave klare linjer omkring det, som i dette indlæg, inden jeg svarede på spørgsmål og andet, som også blev stillet i den omgang.. ;) Bare så folk ikke følte sig “snydt” over at deres spørgsmål og meninger om læs mere blev ignoreret..
Det kommer snart.. :)
Hej Kia
Nu spørger jeg muligvis dumt, men er det pga Læs mere-funktionen, at man ikke altid kan se hele dit indlæg og dine billeder i dit feed / Google Reader?
Jeg spørger bare – fordi jeg savner det (jeg læser nemlig tit din blog på min mobil, og jeg må indrømme, at jeg er begyndt at springe de blogs over, hvor alt ikke er med i feed’et)
Mvh
Mette
Hej Mette,
Nej, det er det faktisk ikke. Vi har nogle problemer med indstillingerne i forbindelse med RSS og læs mere, men vi arbejder på at finde en løsning, der er fair for alle.
Ih hvor er det træls at folk ikke kan finde ud af at agere pænt overfor andre.
Det er træls det skal så langt ud med simpelthen at lave et regelsæt, men kan virkelig godt forstå det, for det må være hårdt kun at høre nedladende og sure ting.
Jeg synes du har en super fin blog, er ikke fan af læs mere funktionen, men det tager man med når man gerne vil følge med. :)
Du er sej Kia, ikke mange ville turde lave dette indlæg!
/Lise
Way to go! Du skal fandeme ikke finde dig i sådan noget pis :)
Fedt at du kommer med en “lige-til” holdning, personligt forstår jeg ikke mennesker der ikke kan give en kritisk kommentar, når de er uenige med din mening, men lige frem er nødt til at være krænkende. Man kan også være kritisk og komme med noget konstruktivt!
Det fedt at du sådan deler ud af dit liv, og det skal du endelig blive ved med!!
Hvis man ikke kan lide det, må man jo bare kigge andre steder end her.
Jeg synes, det er super fint, at du har opstillet nogle retningslinjer. Det er sgu ikke fedt at få en masse negative kommentarer ind hele tiden, og det er du 100 % i din ret til som blogger. :)
- I øvrigt, dejligt billede! :D
Super, Kia! Fandme dejligt, at du gider give lidt netetisk opdragelse til de lurvede, triste, små eksistenser, der udnytter anonymiteten!
Det var mig der skrev i går med en kritik af din hverven til Sony konkurrencen, og jeg kan kun sige, at det netop er den her side af dig, som gør, at jeg holder meget af din blog. Jeg elsker, at du tager din rolle så alvorligt – det gør din blog enestående!
Har aldrig fattet al den fuss omkring “læs mere” – den er helt fin med mig:-)
Vh Mia
Hej Mia,
Din kommentar i forbindelse med SONY var jo netop konstruktivt og gav mig da noget at tænkte over – Så tak for det..
:)
Allerførst, hatten af for at du altid er 100% ærlig i dine indlæg!
Jeg har nu været fast læser i et stykke tid her på bloggen, og kan slet ikke se, hvordan man kan få sig selv til at svine dig til, hvis man ikke kan lide bloggen, så må man da bare smutte? – Du skriver altid din mening, og den kan man være enig, eller uenig i, men derfor giver det ikke ret til at svine dig til og skrive nedladende til dig! :(
Men JEG er ihvertfald helt vild med din blog, og du er jo simpelthen fantastisk og har altid nogle dejlige billeder ikke mindst :)
Angående den der læs mere knap, så synes jeg altså at det er en god idé, da det gør siden meget overskuelig! :)
MANGE TUSIND MILLIONER TAK FOR JERES DEJLIGE STØTTE!
Jeg synes det er rigtig vigtigt at vi sammen står fast og gør klart at vi ikke vil finde os i dårlig opførsel på nettet.
Det varmer virkelig at møde forståelse fra jeres side, tak for kommentarer her og de mails jeg har modtaget ligeså!
Hav det rigtigt dejligt,
HOST fra Kia.
I og med jeg følger din blog via bloglovin’, er det intet problem for mig.
Jeg vil råde dem der er trætte af “læs mere” funktionen at følge dig på bloglovin’, for så dukker hele indlægget op automatisk.
Synes det er godt at du er skarp omkring kommentarer, og det er vidst også nødvendigt…
I øvrigt rigtig god blog!
Godt råd med bloglovin! :)
Jeg synes, at det er rigtig godt, at du laver sådan en udmelding. Det er altid ubehageligt, når folk skriver noget grimt, og man så ikke ved, hvem det er! Der sidder altid en person, som har dårligt selvværd og bliver nødt til at nedgøre andre, for at personen kan få det godt med sig selv. TSK!
Og mht. din funktion – i like! Det er i orden. Det gør også indlæggene mere spændende, at man er “tvunget” til at trykke videre – og det kan jeg egentligt godt lide. Man bliver helt spændt på, hvad indlægget indeholder af billeder og tekst :D
Anyways.. Jeg vil kun rose dig!
Haters – gå væk!
uha, kan mæsrle at jeg har lyst til at lave en rigtig negativ kommentar – om alle de tumper der efterlader negative kommentare!
Men da det ville være lidt i modstrid med indlægget opfordring, vil jeg nøjes med at sige at jeg er en meget tilfreds bruger af din blog, og at du har fuld støtte herfra til at håndhæve din kreative frihed på din egen blog :)
You go girl ;)
jeg har det sådan med læs mere-funktion, at man aldrig rigtig for læst alle indlæg! fordi det er ret besværlig hvis man ikke har tjekket din blog i nogle dag så skal man trykke tilbage, så mange gange syntes jeg ikke man for læst alle indlæggen (hvilket er rigtig synd siden de er så gode!!!!) men hvis du selv syntes det er bedere er det helt fint! og det er kun min mening og skal ikke menes ondt på nogle måde!
elsker din blog
knus signe
Sådan Kia! det der er bare helt ok ;) dejlig blog! <3
Trist at det går i den retning med at man skal til at have regler :/
Jeg vil bare høre om det er alt der er negativt der bliver sorteret fra – hvis man fx. ikke er enig i det omtalte og har en anden mening? vil det KUN blive kommentar felter med ihh og åhh og vi elsker dig indlæg? Eller vil der også være respekt for at folk har andre holdninger så længe det bliver holdt i et ordentligt sprog?
-Dalutté
Hej Dalutté.
Synes egentlig selv at jeg gjorde det klart i indlægget at jeg netop ønsker at folk skal have deres meninger og at ris/ros altid er velkomment. Det er det der gør min blog bedre og jeg lærer meget af det. Det skal bare være i en ordentlig tone.
Sådan føler jeg altid der har været her – Her er plads til det meste bare det er i en god tone.
Hej Kia…
Wow for et indlæg, ofte(her i eksamenstiden) har jeg ‘kun’ læst dine indlæg, og ikke alle kommentarerne, så var slet ikke klar over at det kunne være sådan… Det kommer helt bag på mig…
Og synes det er fedt du siger fra, og melder ud hvordan du ønsker din blog…
I startede synes jeg bestemt heller ikke om ‘læs mere’ knappen, men nu er jeg famne blevet afhæning af din blog, så jeg må trykke videre og læse… Så nu synes jeg bare den er smart… :)
Du er inspirerende, og jeg elsker at følge med herinde, og vil være med til at bevare den gode stemning, således du bliver ved med at blogge…
Kærligst, Stine…
P.S. Det var da for nedern du ikke vandt den der konkurrence….
Haha, super nederen at blive slået af ham der! ØVS! :)
Hvor er de dog forfærdeligt, at du er blevet nødt til at lave dette indlæg! Jeg forstår ikke hvorfor folk bruger deres tid på at svine din blog til? Hvis de ikke bryder sig om den, kan de vel bare lade vær med at læse den.
Jeg synes du har en dejlig blog! Du tager gode billeder, og du har inspirerende outfits! :-)
Jeg er ked af at du har haft problemer med ubehagelige kommentarer, og jeg håber at det stopper med det samme.
Fortsæt endelig med hvad du gør, for det gør mange af dine læsere glade! :-)
Du er så skidesej Kia!!!! Virkelig, det kræver sgu balls at melde det her ud! Forstår dig hundrede procent!
Fuck hvor er du sej, du styrer og det samme gør din blog (;
Hej Kia….
Dette var et godt indlæg!
Jeg har fulgt debatten om ‘læs-mere-funktionen’ og hører bestemt også til dem, der syntes, at den skulle væk igen. Derfor har jeg mange gange undret mig over, at du så kategorisk har afvist det og er til tider blevet helt irriteret.
MEN! Nu hvor du giver din forklaring på, hvorfor du vil beholde den, har jeg det helt anderledes med det. Jeg synes dit argument om at få mere aktive læsere er rigtig godt og jeg støtter det helt bestemt. Vi kan jo også bidrage til, at bloggen bliver god, så det er et samarbejde mellem dig – ejeren – og mig – læseren. :)
Desuden forstår jeg godt din ærgrelse over, at der skal strikse regler til for at holde tonen god på en modeblog, der har et udelukkende imødekommende og underholdende formål, men når nu det er sådan, skal du bare enerådigt bestemme, hvem der skal have lov at udtale sig! Som du siger, er det dig, der står til ansvar for bloggen og dens indhold og hvis folk ikke kan håndtere det ansvar, der følger med, hvis man skal have lov at udtale sig frit, må de ty til ytringsfrihed et andet sted – f.eks. på deres egen blog!
Du får i hvert fald 100% min opbakning!
Kh Maria
Kære Maria,
Du har forstået det rigtigt – Det er nemlig netop i vores fælles interesse at bloggen bliver bedre. Et samarbejde! Tak for din kommentar.
Pingback: Trods sygdom.. | Fierce og fattig på SU!
Det må da være ret træls at modtage sviner-kommentarer, når det du gør faktisk er til glæde for så mange af os. Så thumbs up for at du strammer skruen og bliver lidt mere skolefrøkenagtig :-) – nå ja forøvrigt “læs mere” er faktisk helt ok til at få overblik med – man skulle bare lige vænne sig til den :-)
Kærlighed og intet andet din vej Kia!
Jeg synes “læs mere”-funktionen er rigtig fed. Det er en super god måde at få et hurtigt overblik over de seneste indlæg, hvis man ikke har været her inde et par dage :-)
Jeg synes det er en rigtig god idé med et regelsæt, da jeg på ingen synes at negative kommentarer har noget at gøre her inde. Jeg håber ikke alle de tidligere negative kommentarer vil påvirke den måde du blogger på, da jeg elsker at læse din blog og er en stor fan :-)
Stor ros til dig fra mig
Du er en champ Kia! og jeg synes det er perfekt at du ikke finder dig i noget, jeg tror det er et resultat af at bloggingfænomenet og din blog er blevet så stor, der vil jo altid være nogle der er idioter, og jeg synes det er godt at du ikke giver dem for meget taletid, det er trods alt dit personlige rum.
Jeg kan ikke rigtig se, hvorfor nogle kan blive så vrede over læs mere knappen, jeg kan godt lide den, men fred være med det.
En negativ tone er da aldrig rart, kan ikke forstå folk der bare er lede for at være lede .. Men du skal have credit for at virke som sådan en stærk person, også på trods af alle de åndsvage kommentarer! :)
Elsker din blog, og jeg håber det bedste for dig fremover!! :D
Rigtig god ide med nogle retningslinjer, man skal ikke finde sig i hvad som helst :)
Desværre er jeg en af dem, der synes det er rigtig ærgerligt med Læs mere-knappen. For mig er bloglæsning en hurtig gennemgang af mine yndlingsblogs og jeg scroller ned og ved så, at det er et hurtigt lille break. Derfor har jeg også taget mig selv i ikke at gå ind på din blog det sidste stykke tid, hvilket jo er rigtig ærgerligt. Men knappen gør det lidt mere omstændigt. Ellers en rigtig god blog!
Hej Louise,
Tak for din kommentar.
I forhold til tiden, når man læser blogs – Jeg vil næsten vove at påstå at det tager lige så lang tid at scrolle ned igennem 5-6 kæmpebilleder for at nå til teksten og videre ned forbi banner til det næste for at scrolle ned igennem 5-6 kæmpe billeder igen og ned til teksten – Som det tager for dig at klikke “læs mere” og så bruge piletasterne øverst og nederst for at nå videre til det næste eller forige indlæg.. :)
Hej igen,
Skal nok få svaret jer, der har spurgt om noget individuelt.
Tak for jeres positive tilbagemeldinger.. :)
Jeg er personligt ikke dens tire fan af “læs mere! funktionen, men hvor er det dog fantastisk at du går dine egne veje, det kan man kun respekterer!
Jeg syntes det er ret ærgeligt at det er kommet så langt ud, men endnu værre er det dog, at folk har “brug” for at skulle være nedladende og grove overfor dig, såvel som andre bloggere! Sådan er det åbenbart bare blevet, og derfor vil de nye regler nok være nyttige! Jeg syntes du fortjener en stor ros, for du har virkelig været igennem en del, og hvor er det dog fantastisk at du stadig har lysten, og ikke lader dig slå ud!! Det er sku godt gået Kia, du kan roligt være stolt ;)
-Sofie
Tænk, at der skal sådan et indlæg til, fordi der findes nogen mennesker, der skriver så negativt og nedladende. Det er jo utroligt, for man kan jo altid finde personen via IP adresser. Jeg håber da, at denne opsang hjælper på kommentarerne :)
I starten var jeg også lidt kritisk overfor “læs mere funktionen”, men den har jeg vænnet mig til nu. Det er det du har valgt, og derfor tilpasser man sig jo også efter den som læser. Det gør jeg hvertfald :) Så den generer mig ikke længere.
Hej Bine,
Mange tak for din kommentar og din forståelse.
Jeg kan se at du er en ivrig læser og ivrig kommentator herinde og har været det længe og det vil jeg egentlig gerne takke dig for. Tak for dine mange kommentarer gennem tiden og ikke mindst at du forsøger at tilpasse dig, selvom du ikke er glad ved læs mere. Det er god stil!
Jeg synes, at du skulle tage at slappe lidt af. Du har selv valgt at putte hele dit liv ud i offentligheden. Hvordan ville det ikke se ud hvis alle de kendte, dronningen eller politikkerne begyndte at tude hver gang de fik kritik efter at have været på den røde løber…
Hvis du ikke kan tage kritik, så lad vær med at have en blog der er så personlig – så må du gøre den mere overfladisk.
Ved du hvad? Du har ret. Kritik og andre meninger skal man kunne tage, når man har en blog som min. Det har du helt ret i.
Men der er forskel kritik og på tilsvinger/nedladende kommentarer (som du vist egentlig er ret god til, nu hvor jeg tænker over det..). Så så længe det udelukkende er mig der bestemmer her – Så bliver det sådan.
Ej, syntes nu stadig at den der læs-mere dims er pænt irriterende..
- men kan ikke forstå de grove kommentarer, folk kan vel bare klikke væk fra siden i stedet for at svine dig til?
btw, syntes din blog er rimlig cool.(-:
Så fedt indlæg! Mange lader deres dårlig dag gå ud over bloggere!
Jeg har den regel, jeg udgiver ingen kommentar jeg ikke selv kunne finde på at skrive.
Det er faktisk en god regel, Marie! :)
Jeg forstår ikke al det brok vedrørende Læs mere!? Er folk klar over at man bare kan bladre med piletasterne? Det er sgu da meget nemmere end de traditionelle blogopsætninger. Er det kun når man læse på iPhone at man navigere på den måde eller hvad? Jeg synes i hvert fald, at det er genialt når man lige skal læse op på den forgangne uge!
Btw cool og helt indlæg. Det er din blog, det er dig der bestemmer.
Helt * fair
Er det virkeligt nødvendigt at inddrage dine kæreste
Min kæreste har altid været meget involveret i min blog, både fordi det er ham der ofte tager billeder, men jeg bruger ham også som en redaktør i forhold til de beslutninger jeg har taget i forbindelse med bloggen.
Så I bund og grund, så ja, det er virkelig nødvendigt at inddrage min kæreste.. :)
Jeg synes det er HELT fair om meget forståeligt at du har indført dette. Der er altid folk på nettet som har let ved at gemme sig bag skørmen og sige grimme ting. Jeg synes du har en fed blog og den rette tilgang, meget inspirerende og professionelt. Keep it up!
Hej Kia
Jeg er selv en læser, der gennem et års tro følge er holdt op med at læse din blog pga. alle disse diskussioner om kommentarer. Dels er jeg holdt op, fordi det jo generelt er et negativt emne, men dels er jeg også holdt op med at læse fordi jeg synes du kommer med mange lange holdninger om disse emner (ligesom dette indlæg). Det er ikke fordi dine holdninger ikke er i orden, men for mig ønsker jeg bare ikke at støde på sådanne indlæg i blogland. At kigge på blogs er for mig afslapning, og jeg gider derfor ikke ende i lange diskussioner om etik, sprog mm. Misforstå mig ikke i,for jeg synes da det er et vigtigt emne, men det har taget overhånd, og jeg bliver som sikkert mange andre i så dårlig humør af det.
Idag er det første gang i nogle måneder, at jeg har kigget på din blog, og så igen falder jeg også sådan et indlæg. Hmmm.. Øv at du stadig skal have de dårlige kommentarer som et issue på din blog. Men jeg har dog lige et spørgsmål til dine retningslinjer – måske er det svært at svare på, men: hvor selektiv er du i din bedømmelse af hvad en “positiv” og “negativ” kommentar er? Jeg vil personligt sige, at jeg synes det bliver lidt falskt, hvis man afskriver ALLE de indlæg som bare har en snert af negativitet/kritik i sig. En god blog er jo nødvendigvis ikke en blog som er 100% strømlinet i form af den ene positiv kommentar efter den anden. Selvfølgelig skal der ikke være hater og meget negative kommentarer skal da selvfølgelig ikke udgives, men jeg håber da at det stadig er muligt at skrive hvad man mener, hvis man – som du selv siger – kan styre ens frie vilje og bruge den ordentligt.
Måske vil du synes min kommentar er ligegyldig, for jeg er jo ikke længere en fast læser. Men jeg må da indrømme, at dine retningslinjer sætter i “gisp!” i mig, og jeg sidder da her og bliver helt i tvivl om, om min kommentar udgives. For den er jo ikke 100% positiv til trods for, at den slet ikke er ment som en kritiserende kommentar. Jeg håber dine retningslinjer vil hjælpe dig, så der bliver dejligt her på bloggen, men jeg håber også, at hvis jeg kigger forbi bloggen igen (hvilke jeg da regner med i og med jeg læser mange af de andre Bloggers Delight blogge), at det ikke bliver for unaturligt positivt.
Kære D.
Mange tak for din kommentar.
Måske er det fordi du ikke har læst min blog i lang tid – Men her er altid plads til konstruktiv kritik og jeg lover dig at det ikke bliver unødigt overpositivt – Det er jeg heller ikke selv interesseret i. Alt er der plads til herinde – Bare vi allesammen kan være her på en ordentlig måde.
Jeg tror, at jeg er den eneste i blogland der tager det op og siger fra – Resten af blogland sletter vel bare sviner-kommentarerne og fortsætter som altid. Det kan jeg bare ikke. Det samme med de negative – Dem udgiver jeg dog trods alt – hvis det er i en ok tone.. :)
God dag,
Kia.
Man får de kommentarer man fortjener. Har du reflekteret over det?
Jep! :) Det er derfor jeg har lavet det her indlæg. Jeg synes ikke at nogen mennesker skal udsættes for nedladende og svinske kommentarer IRL eller online og føler ikke at jeg på nogen måde provokerer til at folk skal hade mig. Jeg er altid sød og rar – Måske anderledes i min måde at skrive på – Da jeg f.eks. ikke går ind for jantelov og ikke har problemer med at rose mig selv..
Hav en god dag!
Jeg synes at det er fedt at du laver sådan nogle regler – og offentliggør dem. Jeg har selv fulgt lignende regler længe, men aldrig skrevet om det, på den måde.
Mange siger at når vi er offentlige så må vi forvente den slags, men jeg holder på at der skal være en ordentlig tone og jeg tror at mange ville blive forbavset over hvad nogen kan finde på at skrive til os. Det er uhyrligheder og nogle virkelig grimme ting – og det kan kun være fordi de sidder anonymt bag en skærm og kan gemme sig, at de gør sådan noget. Hvis de skulle gøre det ansigt til ansigt, ville de nok ikke være så kry!
Dit sted, dine regler – sådan er det :-)
Mange hilsner
Birthe